Mit navn er Camilla.
Jeg har fotograferet siden 2022. Min interesse for fotografering begyndte med natur- og vildtfotografering, men har siden udviklet sig til også at omfatte portrætter, familier, kæledyr, bryllupper, konfirmationer og CV-fotografering. Derudover arbejder jeg med retouchering for andre fotografer.
Jeg foretrækker en naturlig fotografisk stil, hvor der er fokus på ægte udtryk og personlighed. For mig handler en god fotografering dog ikke kun om det færdige billede, men også om oplevelsen undervejs. Jeg ved, at det for mange kan føles uvant at stå foran et kamera. Derfor prioriterer jeg altid at skabe en tryg og afslappet stemning, inden fotograferingen går i gang. Jeg tager mig tid til at lære kunden lidt at kende og forventer ikke, at man på forhånd ved, hvordan man skal posere eller placere sig foran kameraet. Det er min opgave at guide og hjælpe undervejs, så kunden kan føle sig godt tilpas og være sig selv.
Jeg fotograferer udelukkende på location og har derfor ikke et fast studie. I stedet finder vi sammen de omgivelser, der passer bedst til fotograferingen og det ønskede resultat.
Som person er jeg glad, imødekommende og fuld af energi, og jeg lægger stor vægt på, at mine kunder får en god oplevelse fra første kontakt til de færdige billeder.
Jeg håber vi ses!